Om os

Nej til spild af god mad og madfattigdom

Madkassen er en non-profit, humanitær forening, der arbejder for at mindske madspild ved at distribuere overskudsfødevarer fra vore samarbejdspartnere til mennesker, der har brug for det.

Der er i Danmark ca. 300.000 mennesker, som lever under OECD's fattigdomsgrænse. Samtidig kasserer fødevareproducenter, fødevarevirksomheder og supermarkeder dagligt store mængder brugbart mad. Det kan være fordi emballagen er beskadiget eller fordi varen er tæt på sidste salgsdato.

 

Alt sammen noget, som gør varen umulig at sælge, selvom den er 100 procent i orden. I stedet for at smide maden ud, kan den komme socialt sårbare mennesker og frivillige organisationer, som arbejder med mennesker på kanten af samfundet, til gode.

Madkassen er bindeleddet mellem donorer og modtagere. Madkassen giver alle mulighed for at hjælpe hvor de kan – og alle, som har brug for det, mulighed for at få fødevarehjælp.

Foreningen er stiftet i 2014 i Holstebro som en frivillig forening med valgt bestyrelse.


Alle som producerer, distribuerer og sælger fødevarer, kan donere mad til Madkassen Vestjylland.

Læs mere →

Vi har brug for frivillige til alt lige fra indsamling og udlevering af mad til koordinering og administration.

Læs mere →